2012

14. januar - 6. maj 2012. Kurbygning

Seeing Landscape

DE KLOGE NYDER BJERGENE; DE VISE NYDER VANDET

Landskabsmaleriet er omdrejningspunkt for dette møde mellem tolv kinesiske kunstnere og tolv kunstnere fra den danske kunstnersammenslutning CORNER. Begge parter har besøgt hinandens lande og landskaber. Udstillingen har først været præsenteret i Xiamen, Kina. Se mere

11. februar - 28. maj 2012. Skovvilla

Artektonisk Stuegang

Ideer om rum udforskes, og udstillingsrummene får modspil, når billedkunstnere og kunsthåndværkere udstiller helt nye værker. Følgende udvalgte kunstnere bidrager til det arkitektoniske eftersyn: Karen Bennicke, Jesper Rasmussen, Lene Bødker, Ruth Campau, Kaspar Bonnèn, Poul Ingemann og Gudrun Pagter. Vises senere på Designmuseum Danmark. Se mere

 

 

11. februar - 28. maj 2012. Kurbygning

Auf der anderen Seite #2

Med overskriften refererer væver Anne Mette Larsen både til dobbeltvævningens teknik, til sin store motiviske inspirationskilde, betonbyggerierne i det tidligere Østeuropa, og til at dette er et længere forløb med flere stationer. Anne Mette Larsen modtog i 2010 Kunsthåndværkerprisens sølvmedalje og i 2011 den prestigefyldte Biennnale pris for dansk kunsthåndværk og design. Se mere

17. maj - 26. august 2012. Kurbygning

ARTAPESTRY 3

International triennale med deltagelse af 37 kunstnere, udvalgt af en jury. Det centrale er de mange udtryksmuligheder, hvor væverne eksperimenterer med såvel nye materialer som nye vævemetoder. Se mere

12. maj - 26. august 2012. Kurbygning

ROAD

Billedkunstner Steen Larsen tolker med sine hyperrealistiske, store malerier på forskellig vis vejen; den fysiske vej, dét altid at være på vej, og ultimativt dét at intet står stille. Udstillingen er tilrettelagt i samarbejde med Galleri NB og Sophienholm. Se mere

2. juni – 2. september 2012. Kurbygning

Brink og Sverdrup

Fotograf Jens Brink og billedhugger Kristian Sverdrup mødes i en udstilling, hvor de begge har fundet inspiration og motiver i Grønlandske forhold. Se mere

2. juni – 2. september 2012. Kurbygning

Fra Dronning til Femme Fatale

- strikkekunst fra Netmaskerne gennem 10 år.
Gruppen viser et udvalg på omkring 60 unikamodeller.

9. juni - 16. december 2012. Skovvilla

Inge Lise Westman: Tuschmørke

Soloudstilling med nye grafiske værker samt raderinger, stentryk, xerografi, digitalt print og tegninger, udført siden slutningen af 1960erne til i dag. Se mere

8. september - 2. december 2012. Kurbygningen

Dialog med Akropolis

Søren Elgaard, Bjarke Regn Svendsen og Karin Birgitte Lund

Se, hvordan Antikken til stadighed er til inspiration for nutidens kunstnere, der præsenteres med maleri, tegning og film. Katalog og dokumentarisk materiale fortæller samtidig om en århundredelang tradition for sådanne kunstneriske fortolkninger af templer og skulpturer på Akropolis. Vises senere på Antikmuseet i Århus. Kurator: Hanne Pedersen. Se mere

8. september - 16. december 2012. Kurbygningen

THE PARADE

Billedkunstnerne Sergei Sviatchenko og Tine Bay Lührssen udstiller sammen for første gang. De har opbygget en installation i et afmålt formsprog, hvor de opererer med sideordning, spejling og genstridighed på tværs af de to udtryksmedier, wallpaper-collage og skulptur. Installationen peger på fortællinger om rum og steder. Se mere

15. september - 2. december 2012. Kurbygning

Lars Pryds

Udstillingen viser sammenhængen mellem Lars Pryds billedkunst og brugsgrafiske design, der gennem årene har vundet international anerkendelse. Hans karriere er forløbet ad de to parallelle spor: Han har dels udfoldet en omfattende udstillingsvirksomhed, dels arbejdet som art director ved Jyllandsposten og Berlingske samt i en lang række freelance opgaver. En helt særlig niche er, at Lars Pryds også udvikler skrifttyper (fonts). Se mere

13. oktober - 9. december 2012. Kurbygningen

Storm P. Humor for alvor

Selvom mange af Robert Storm Petersens tegninger benytter humoren i kommunikationen med betragteren eller læseren, er der også væsentlige elementer af alvor og refleksion i hans værker, eftertanker som i nutiden stadig er relevante. I de udstillede tegninger vil man se kommentarer til samfundets indretning og værdier. Det er ofte tilværelsens store spørgsmål, set gennem de mere skæve eksistenser, som har optaget kunstneren.

Udstillingen er arrangeret i forbindelse med den lokale KK44 festival "Humor for Alvor" i uge 44 og omfatter udvalgte tegninger, venligst udlånt fra Storm P. Museet på Frederiksberg.