Parken i gamle dage
I gamle dage lagde overlægerne på kurstedet vægt på, at parken var et rekreativt og æstetisk rart område at færdes og opholde sig i. Det var en del af helhedstænkningen på stedet.
Gaver til kurbadet
Med støtte fra forskellig side fik man gaver til at udsmykke stedet både ude og inde. Billedhugger Nanna Johansen forærede blandt andet statuerne "Nøkken" og "Venus og Amor". Fra Ny Carlsbergfondet fik man kopier af Kai Nielsens "Århuspigen" og den hellenistiske "Sandalbinderen". Også tre italienske krukker blev opstillet i parken.
Anlæggelsen af ørreddam og kildesøen med murværk og løvehoveder blev betalt af kurbadets gæster. Disse stod også bag mindesmærket over den første overlæge Frederik Emil Klee, som billedhugger Siegfred Wagner udførte.
Forsøget med Edens Have
For at også de svagere gæster kunne komme ud i den friske luft, lejede kurstedet i 1925 et ekstra stykke jord på ca. en hektar. Her blev der indrettet et friluftssanatorium, kaldet Edens Have. Området blev opdelt i en herre- og en dameafdeling og blev blandt andet brugt til friluftsgymnastik under ledelse af massøserne. Her hærdede man sarte patienter ved at lade dem tage mindre og mindre tøj på, når de var ude, så sol og vind kunne påvirke huden. Senere blev der også opført en gymnastikbygning på grunden. I parken var desuden en tennisbane, og der blev spillet kroket, kegler og boccia i parken.
Skoven og træerne
Træerne i parken afspejler stedets sammensatte historie. Silkeborg Vandkuranstalt blev i 1883 anlagt på et område, der blev udstykket fra Silkeborg Vesterskov. Mange af de naturlige træer er bevaret fra dengang. Det gælder de store bøge, enkelte gamle ege samt ellesumpen langs Ørnsø. Desuden findes en del følgetræer, der har stået ind imellem, eksempelvis kristtorn og fuglekirsebær, der naturligt hører hjemme i skovene.
Parktræer
I parken, der herefter blev anlagt omkring kuranstalten, blev der plantet en del parktræer, såsom den store flotte lind, der står nær indgangen, og forskellige nåletræer, som betragtedes som eksotiske. Den japanske lærk blev indplantet i parken i 1932. Nogle arter selvsåede sig, efterhånden som forholdene ændrede sig. Det gælder bl.a. seljepil, hassel og vortebirk.
170 år gamle træer
Skovfrøhandler Johs. Rafn, København, var stamgæst på Silkeborg Bad fra omkring 1920 til sin død i 1935. Som fagmand var han interesseret i træerne. Rafn påpeger, at de fremmede nåletræer må være kommet fra Linå Vesterskovs planteskole. Baseret på hans oplysninger må den store ædelgran overfor den gamle hovedbygning i dag være ca. 115 år og nogle af rødgranerne omkring 170 år gamle. To gange har man forsøgt at etablere særlige arboreter på området. Ideen var god, men arboreterne blev ikke holdt ved lige. Mens kuranstalten fra 1943-45 udgjorde hovedkvarter for den tyske besættelsesmagt, blev et stort antal træer fældet.
Historien om et arboret
Efter krigen kom en ny stamgæst med dendrologiske interesser, direktør Falbe-Hansen fra Randers. Han donerede i 1952 et arboret til stedet. Der blev plantet over 200 arter af træer og buske, i de fleste tilfælde kun et par planter af hver art. Plantningsforløbet blev realiseret og er veldokumenteret, men der findes ingen vedligeholdelsesplan. Da giveren døde, syntes alt at være overladt til sig selv, og med undtagelse af enkelte buske forsvandt det meste af det nyanlagte arboret i græs og krat.
I det følgende fortæller et par citater fra korrespondancen under optakten til anlæggelsen af arboretet, at forskellige fagfolk havde hver deres opfattelse af hensigten med det kommende arboret:
Citat fra planteskoleejer i Kolding, Aksel Olsens brev angående hans forslag til en ny beplantningsplan:
"Parken har hidtil været holdt næsten som Skov. Det undrer mig. Maaske er der Servitut paa Arealet? I en saadan Skov, der mod Vest har en stor Sø, kommer der altid kold Undertræk, saa snart der blot er lidt Vind. Hvis Udhugningerne, som viist på Tegningen, kan gennemføres, vil Undertrækken omtrent ophøre. I hvert Fald vil der dannes saa mange lune Pladser, at man aldrig behøver at søge længe efter Læ. Er der vanskeligheder ved gennemførelsen af disse sollyse Rum og Korridorer, er jeg rede til at søge efter andre Udveje, for at faa det Lys og den Lunhed indført, som jeg kan unde baade Patienter og personale paa Silkeborg Bad, og som jeg paa Forhaand ville tro, var nødvendigt et saadant Sted."
Citat fra overlæge på Silkeborg Bad, Arne Portmans brev til skovrider Schoubye:
"Jeg tror ogsaa, de nye, sjældne, eksotiske Træer og Buske vil være en betydelig Forbedring af det ikke særligt smukke Parti mellem Hovedindgangen og Skovvilla, især da Underskoven paa dette Stykke ikke er køn. Men: kan det ikke lade sig gøre at bevare en Del af de gamle Træer paa dette Areal? Set ude fra Vejen danner de en slags Barriere mellem denne og Terræn'et, og de skjuler ogsaa til en vis Grad de på Kurhusets Liggealtaner hvilende Gæster mod nyfigne Blikke; endelig er de, set fra Hovedbygningen af en ikke ringe, storladen Virkning, og jeg husker, hvor dejligt baade de gamle Graner og Birkene præsenterede sig i Sol-nedgangsskæret, naar man i Efteraaret spadserede ude paa Vejen. De store, gamle Træer giver Parken netop det Præg af Storhed, som de andre Kuranstalter savner, og jeg ved, at ingen i højere Grad en De sympatiserer med at bevare Parken i saa vid Udstrækning som muligt som Skov."
