2018
6. januar - 2. april 2018
ARTAPESTRY5
Det er femte gang den internationale triennale ARTAPESTRY viser et helt aktuelt udsnit af hvad der rører sig indenfor nutids-vævning. Tekstilkunstnere arbejder meget bredt i disse år og eksperimenterer med de mange visuelle udtryksmuligheder der ligger i kunstarten, både hvad angår motiver og temaer. En del arbejder med nærmest fotografiske gengivelser, mens andre undersøger og parafraserer folkloristiske motiver og atter andre arbejder abstrakt med materialet og farverne. Læs mere
6. januar – 15. april 2018
MELLEM RUM
Professionelle kunstnere i Silkeborgområdet sætter i vestfløjen fokus på rum og rumforståelse med en fælles udstilling af nyskabte værker. Deltagere: Klaus Becker, Preben Frederiksen, Steen A. Hovmand, Lisbeth Poulsen, Nurith Miryam Lumer-Klabbers, Jette Bækgaard, Rigmor Bak Frederiksen, Marianne Fossgreen, Mette Mailund Strong, Inge Lis Jørgensen og Karin Grünberger. Læs mere
13. januar - 2. april 2018
Farven Først : Jan Sivertsen - maleri
Jan Sivertsen (1951) gik på Det Kgl. Danske Kunstakademi 1977-82 hos professorerne Sven Dalsgaard, Albert Mertz og Robert Jacobsen. Hans formsprog har udgangspunkt i en abstrakt ekspressionisme med næsten diffuse figurative elementer. Med nærmest videnskabelig præcision arbejder han sig frem til et helt særegent udtryk med en markant kolorit. Han bor og arbejder i Paris. Han var tidligt tilknyttet Børge Birchs berømte galleri, og har mange udstillinger i Danmark og udlandet bag sig. Tilrettelagt i samarbejde med Sophienholm. Læs mere
7. april - 19. august 2018
TrykSammensurium
Gennem en særlig arbejdsproces og intern kritik skaber kunstnerne interessante fælles værker, som føjer noget til det de hver især kan. Det er samtidig et kulturmøde mellem de danske og norske kunstnere, som efter mange års tilnærmelser de senere år har formet gruppen MIMWAJ efter bogstaverne i deres fornavne: Marit Tingnæs, Inghild Sleire, Merete Hol Tefre, Wencke Weifring, Annette Holdensen og Jeanie Jensen. Læs mere
14. april – 19. august 2018
Playful Dialogue In Time And Space
Et visuelt og internationalt møde mellem to generationer med kinesiske Qi Baishi og danske J.F. Willumsen som de ældre kunstnere som en nulevende kunstnergeneration går i dialog med. Omdrejningspunktet er værker på papir, dels det at være et sted i livet, hvor man både er moden og har erfaringen, og endnu besidder en levende nysgerrighed. Mød Tong Wang (Kina/Sverige), Helgi Thorgil Fridjónsson (Island), Holger Bunk (Tyskland/Holland) og Lars Ravn (Danmark/Kina). Udstillingen vises i flere lande. Læs mere
27. april - 26. august 2018
GORDON FAZAKERLEY : Södergran-serien
Fazakerley var maler og digter, litteraturelsker og poesi-fan. Engelsk ind til benet, men frivilligt eksileret i Danmark det meste af sit liv. Født nær Liverpool i 1937 og død i København 2011.
I de sidste 4-5 år af sit liv malede Fazakerley en serie på mere end 40 malerier inspireret af den finlandssvenske digter Edith Södergrans digte og hendes korte, dramatiske liv. Læs mere
1. september – 9. december 2018
Beyond the Body
Vi er en del af livets cyklus. Vi forandres konstant. Hvordan forholder vi os til den foranderlige krop? Hvordan forstiller vi os døden, denne ultimative tærskel? Den hollandske kurator Anne Berk har inviteret de sytten kunstnere i udstillingen Beyond the Body til at forholde sig til disse spørgsmål i skulpturelle objekter, installationer og videoer. De holder deres værker frem for os som et spejl, og lader svarene være op til betragteren. Læs mere
15. september – 16. december 2018
NATURE MATTER
Sergei Sviatchenko • collage
Kurator: Faye Dowling
Sergei Sviatchenko (1952), der bl.a. henter inspiration i modernisme, konstruktivisme og surrealisme, har om nogen herhjemme i nyere tid arbejdet med collagen. I denne udstilling i grafikfløjen er der særligt fokus på tolkning af lokale landskaber. Læs mere