SPROG ǀ LANGUAGE

18. januar - 22. marts 2020
 

Med den aktuelle udstilling skaber de nuværende medlemmer af kunstnersammenslutningen Silkaden en samlet manifestation af billedsprogets styrke og særlige karakter. Udstillingen er en påmindelse om det visuelle sprogs værdi og evne til at kommunikere.  

Som international gæst og repræsentant for et performativt sprog har gruppen og KunstCentret Silkeborg Bad i samarbejde inviteret den verdenskendte hollandske koreograf Jiři Kylián. Han har selv foreslået fremvisning af dokumentation for en række af sine værker på skærme i udstillingen.   

Silkadens kunstnerne benytter sig af mange forskellige udtryksformer. Publikum vil således se maleri, blandform, vævning, skulptur, fotografi, keramik, tegning og installation.

De deltagende kunstnere er: Leif Dræby, Lars Bay, Peter Birk, Karen Birch Bunten, Søren Bredahl, Charlotte Overgaard Christensen, Doris Bundgaard Hansen, Birte Vedel Howard, Randi Kornerup-Bang, Nurith Miryam Lumer-Klabbers, Lisbeth Poulsen, Flemming Rask, Poul Erik Schröder, Bodil Lisbeth Thomsen og Laila Rask Pedersen.

SPROG ǀ LANGUAGE er også en jubilæumsudstilling fra Silkaden. Denne kunstnersammenslutning blev stiftet af række kunstnere i Silkeborg i 1990, bl.a. med det formål at fremme muligheden for årlige lokale kunstudstillinger. Dermed har sammenslutning 30 år på bagen i 2020. Flere af gruppens i dag 17 medlemmer har været med fra begyndelsen, nogle er ophørt, og yderligere kunstnere er kommet til henad vejen.

Kurator Trine Rytter Andersen har ydet sparring til gruppens medlemmer i forbindelse med den aktuelle udstilling samt til disponering af udstillingen.