Artapestry6

21. april - 30. maj 2021
 

Der er gået tre år siden vi sidst kunne præsentere den overflod af udtryk i vævede billedtæpper, som udgør ARTAPESTRY. 40 vævere fra hele Europa medvirker denne gang på triennalen, der giver os et indtryk af de strømninger, vævekunsten i øjeblikket er optaget af.
For sjette gang har en jury under European Tapestry Forum udvalgt de smukkeste, dygtigst udførte og mest kreative billedtæpper blandt mere end 100 indsendte.
Førsteprisen er denne gang gået til Livia Papai fra Ungarn for vævningen "Way to light".
Ved siden af de europæiske vævere er inviteret to gæsteudstillere fra USA: Helena Hernmarck og Nancy Koenigsberg, to markante kunstnere, der giver et indtryk af, hvad der sker på væve-scenen udenfor Europa.

I år kunne juryen ikke mødes fysisk i København som tidligere grundet corona-restriktioner, og jureringen blev derfor afholdt virtuelt. Men på trods af omstændighederne lykkedes det at vælge 43 vævninger ud af et meget kvalificeret samlet felt.
Juryen bestod af: Pawel Kielpinski, kunstner, professor v. Kunstakademiet i Poznan, Polen
Leena Svinhufvud, kunsthistoriker, docent og kurator ved Designmuseet, Helsinki, Finland.
Andrea Milde, væver, Berlin, Tyskland.

På ARTAPESTRY6 deltager følgende 40 professionelle vævere fra 16 lande i Norden og Europa: Lise Frølund(DK), Feliksas Jakubauskas(LT), Marie-Thumette Brichard(F), Gudrun Pagter(DK), Carmen Groza(B,RO), Ann Nyberg(S), Gunilla Petersson(S), Dorthe Herup(N), Soile Hovila(FI), Kristin Sæterdal(N), Anne Marie Egemose(DK), Mette Hansen(DK), Agneta B. Lind(S), Joan Baxter(UK), Jane Freear-Wyld(UK), Aino Kajaniemi(FI), Lindsey Marshal(UK), Sören Krag(N), Jane Riley(UK), Emma Nicole Straw(UK), Birgitta Hallberg(DK), Renata Rozsivalová(CZ), Joanne Soroka(GB-SCT), Katarzyna Lavocat(F), Mercé Paytuvi(E), Fiona Hutchison(GB-SCT), Inka Kivalo(FI), Ariadna Donner(FI), Brita Been(N), Chrissie Freeth(UK), Ann Naustdal(N), Wlodzimierz Cygan(PL), Elmira Dementeva(Rusl), Lis Korsgren(S), Erica Tampere(ESTL), Lívia Pápai(HU), Zane Vizule-Jakobsena(DK-LT), Marianne Poulsen(DK), Anet Brusgaard(DK), Thomas Cronenberg(D).

Udstillingen vises senere i Kulturcentrum Ronneby, Sverige, SINKKA Kunstmuseum i Kerava, Finland og muligvis i Poznan, Polen.

----------------------

Se en video med præsentation af værkerne i udstillingen her