Transformation
25. april - 23. august 2015
Bettina Winkelmann med tysk og Nurith M. Lumer-Klabbers med israelsk baggrund har levet i Danmark i mange år. Men de bærer på en arv efter 2. verdenskrig, hvor traumer, stigmatisering og kulturarv fra henholdsvis Israel og Tyskland er i centrum.
Sammen har de udviklet en udtryksform, hvor de arbejder lagvist og transparent ved hjælp af lærred og plexiglas. I deres værker anskueliggør de konflikter på det politiske og personlige plan, i en form hvor det både er konkret og almengyldigt.
VENSKAB OG KUNSTNERISK SAMARBEJDE
Bettina Winkelmann og Nurith Lumer-Klabbers traf hinanden i forbindelse med udstillingen om indvandrerhistorier i Danmark: Af Lyst eller Nød (Århus Bymuseum 2010). Siden har de udviklet et nært venskab, og de har fundet sammen om at skabe kunst, som søger at transformere det historiske fjendskab, som de har arvet gennem deres opvækst som henholdsvis tysker og jøde efter 2. verdenskrig.
Begge kvinder har følt de negative effekter af de store, dystre kollektive fortællinger om utilgiveligt fortræd og retfærdigt had. Hver især har de måttet gå igennem individuelle processer, hvor skam, skyld og vrede er blevet bearbejdet og transformeret til mere fremadrettede og livsstøttende indstillinger, som senere i livet gør dem i stand til at mødes og knytte dybe venskabelige bånd.
TRANSPARENTE VÆRKER
Kunstnerne er optagede af transparens i den personlige kontakt, forstået på den måde, at vi først kan være mennesker i tillidsfuld kontakt med hinanden, når vi tør være åbne og dermed gør os aflæselige for vores omverden. For at illustrere dette benytter kunstnerne ikke lærred som baggrund for deres fællesbilleder. I stedet maler de på plexiglas. Ophængt i rækker skaber det en effekt, hvor det bagved-hængende maleri blander sig i det foran-hængende og visa versa. Dette greb understreger, hvor komplekst billedet i virkeligheden er, og for beskueren bliver det næsten umuligt kun at se et billede af gangen. I stedet må du vandre frem og tilbage for at få et helhedsbillede.
Billederne er delvist figurative, der hvor Nurith Lumer-Klabbers har tegnet mennesker og natur med sanselige sorte penselstrøg, og abstrakte, der hvor Bettina Winkelmann har bearbejdet samme billedflade med en mere nøgtern næsten konkret, malerisk æstetik. På den facon skabes en dialog mellem det fortællende og det nonverbale, som to parallelle spor gennem udstillingens billedforløb.
”Vi ønsker ikke at bidrage til den retorik, som vedbliver at holde såret åbent”, fortæller Bettina Winkelmann og Nurith Lumer-Klabbers. ”Vi vil inspirere - skabe en energifyldt stemning, hvor følelser og skønhed går hånd i hånd.” Værkerne er vidnesbyrd om det svære venskabs succes og dets forløsende potentiale.
