Murværk

27. september - 14. december 2014

Maleren Odd Moe og billedhuggeren Frede Troelsen er mødtes i en fælles fascination af strukturer, rytmer, overflader og tekstur i murværk. Især gammelt murværk, som for dem begge bærer på betydninger. Derfor igangsatte de en slags rejse ind i murens verden, hvor de har undersøgt nogle af murens grundfortællinger - Odd Moe med fotografiet og Frede Troelsen med relieffer og billeder.

En undersøgelse af hvidheden
Kunstnerne er særligt draget af den hvidhed, som præger kalkede kirkemure og ældre bygninger på landet. Hvad er det hvides forudsætning, og hvad sker der i mødet med lyset? Fascinationen omfatter også tyngden i materialerne under det hvide; kampesten, kvadersten, egetræ, jern og munkesten. For begges vedkommende kan fascinationen føres tilbage til barndommen. Odd Moes far var murer. Frede Troelsen voksede op på en gård med kalkede mure.

Rejsen gik forbi en række landsbykirker på Fyn, blandt andet Asperup, Roerslev, Brenderup, Nr. Aaby, Vejlby, Skovby, Bogense, Harndrup og Indslev. Kirkerne er fortrinsvis romanske bygninger fra tidlig middelalder omkring år 1100-1250. Kirkernes facader bærer præg af udbygninger og restaureringer gennem tiderne.

De gamle mure er for kunstnerne en slags skrifter om historiens gang. Skrifterne kan være skjult under lag af det ene eller det andet, som før-middelalderlige palimpsester, hvor skindpergament eller vokstavler blev brugt igen og igen at skrive på, og tidligere lag blev udraderet eller skjult under de nye tekster.

I Frede Troelsens værker mødes det stringente og det organiske. Nogle relieffer kan opleves som floder, net, spor, veje og forløb, uden at det bliver fortællende. De fremstår meget kondensererede, alt overflødigt er væk, så der kun er en rytme eller en puls tilbage. Mødet mellem sort mørke og det hvide er grundlæggende i disse nyere og sidste værker fra hans hånd. Troelsen arbejdede med billeder og relieffer i dybden. Stemmejernet gav kurvede huller og arbejdsspor og træets indspil har fået lov at stå så pænheden kunne undgås. Det er farveløst og dog ligger der toner af gylden, okker og brun under det kridtede. Med dybden som klangbund bliver der også plads til ridser i overfladen som et mere luftigt element i billedet.
Frede Troelsen færdiggjorde værkerne til udstillingen inden sin død i juli 2014.

Odd Moe er optaget af mødet mellem lys og mørke, og hvordan det hvide kan fastholdes i billedet. Med skarpe og klare fotografier skildrer han mødet og forskellen mellem den hvidkalkede mur og de granit-eller sokkelsten, som ligger åbne. Et sted har han fotograferet det dybeste hvide mørke. Det er de næsten usynlige hulninger, som fanges, når lyset er fra siden og foranlediger en lille skygge. Det er fotografiet, hvor iskrystaller som en slags filter eller forgrund, skaber stor dybdevirkning i billedet. Krystallerne er samtidig hvide ridser i ovefladen.