LITOS GRAFERA

Litografi af internationale samtidskunstnere

8. januar - 25. april 2011

Oplev litografi i verdensklasse!

I udstillingen præsenteres 65 internationalt kendte samtidskunstnere med i alt ca. hundrede litografiske værker. Litografierne er udført i næsten enhver variant af den litografiske teknik. 

Et besøg i udstillingen byder på et møde med en lang række kendte kunstnere og viser de mange muligheder i den litografiske udtryksform. Formidlingen og kataloget fokuserer på at viderebringe fakta om, hvilke processer de forskellige kunstnere har anvendt for at opnå det færdige udtryk.

Alle værker er udlånt fra Edition Copenhagen.

Læs anmeldelse på Kunsten.nu

Litografier skabt i samarbejde med Edition Copenhagen

Kunstnerne udgør ingen gruppe, men har det til fælles, at de har arbejdet med litografi hos Edition Copenhagen. Her har man, blandt en række andre virkefelter, gennem mere end en halvt århundrede år specialiseret i et nært og kreativt samarbejde med billedkunstnere fra ind- og udland. Blandt de tidligste danske kunstnere som arbejdede her var f.eks. Scherfig, blandt de yngre nutidige er kunstnere som Ugo Rondinone og Candida Höfer.
Edition Copenhagen arbejder direkte sammen med nutidige billedkunstnere, der ønsker eller inviteres til at udføre litografier. I værkstedet, der ligger i Strandgade på Christianshavn, assisteres kunstnerne af professionelle litografer. Firmaet har gennem sit arbejdet med kunstnere medvirket til at fastholde kvalitetsniveauet i nutidigt litografi og til, sammen med kunstnerne, at afæske den litografiske teknik dens hemmeligheder og kunstneriske rækkevidde.  Derfor udgør udstillingen også et slags portræt af en virksomhed, der vedholdende har udfoldet dette specialiserede virkefelt gennem et halvt århundrede.
Udstillingen vises på KunstCentret Silkeborg Bad i perioden 8. januar. - 25. april 2011. Den præsenteres senere på Stavanger Kunstmuseum i Norge.

De repræsenterede kunstnere er:

Darren Almond (GB), John Armleder (CH), Karin Mamma Andersson (SE), Elvia Bach (D), Miroslaw Balka (PL), Hernan Bas (USA), Folmer Bendtsen (DK), Martin Bigum (DK), Per Inge Bjørlo (N), Trine Boesen (DK), ChanSchatz (USA), Carstensen, Claus (USA), Dokupil (CH), Benny Dröscher (DK), Gardar Eide Einarsson (N), Tim Eitel (D), Olafur Eliasson (DK), Rainer Fetting (D), Mark Francis (IRL), Erik A. Frandsen (DK), Nils Erik Gjerdevik (DK), Antony Gormley (GB), Katharina Grosse (D), Sven Havsteen-Mikkelsen (DK), Candida Höfer (D), HuskMitNavn (DK), Jörg Immendorff (D), Bamse Kragh Jacobsen (DK), Todd James (USA), Jitish Kallat (IND), Idris Kahn (GB), Jack Kampmann (DK), Eske Kath (DK), Michael Kvium (DK), John Kørner (DK), Christian Lemmerz (DK), Niels Lergaard (DK), Markus Lüpertz (D), Peter Martensen (DK), Barry McGee (USA), Ryan McGinness (USA), Bjarne Melgaard (N), Yoshitomo Nara (J), Søren Hjorth Nielsen (DK), Julie Nord (DK), Jockum Nordström (SE), Bjørn Nørgaard (DK), Knud Odde (DK), Chris Ofili (GB), A.R. Penck (D), Nikolai Recke (DK), Kirstine Roepstorff (DK), Ugo Rondinone (CH), Carlo Rosberg (DK), Thomas Ruff (D), Hans Scherfig (DK), Herman Stilling (DK), Thomas Struth (D), Hiroshi Sugito (J), Lars Swane (DK), Luc Tuymans (B), Not Vital (CH), Cornelius Völker (D), Lawrence Weiner (USA) og Kathrine Ærtebjerg (DK).