Strange Days
Strange Days
- en udstilling af Tune Andersen.
Fra serien "The Boxer"
I Kurbygningens øvre etage møder publikum i fem mindre sale en udvalgt række bemærkelsesværdige fotografier. De er skabt af Tune Andersen, født 1958.
Udstillingen viser både ældre og nyere fotografiske arbejder.
Tune Andersen har arbejdet og arbejder ofte serielt eller i værkfølger. På den måde fordyber han sig i et tema, og behandler det indgående. Eksempler på denne arbejdsmetode kan være kan være hans fotografier fra Zoologisk museum, af tidligere boksere, af tidligere balletdanserinder, af mennesker med tilknytning til Værestedet i Esbjerg eller hans egne selvportrætter.
Bavian.
Han lader betragteren se alt, komme helt tæt på. Mennesket er som regel nøgent. For nogle måske uhyggeligt eller urovækkende tæt, men ikke for kunstneren. For ham er alt normalt.
Den udprægede realisme, som fra første færd springer i øjnene, når man betragter hans fotografi, kombineres med omhyggelig iscenesættelse af det fotografiske motiv, ofte i rum som ikke er specifikke.
Med disse parallelle greb skaber fotografen et nyt univers – ikke virkeligt, ikke uvirkeligt. Universer, hvor ånd og spiritualitet har fortrinsret. Når først betragteren har accepteret den fysiske virkelighed, bliver der plads til noget andet også.
Gammel dame (min far).
I nogle værker ser man også Tune Andersen arbejde bevidst med stiltræk fra gammelkendte genrer, særligt barokke elementer indgå i han billedkompositioner. Nature morte, skønhedsdyrkelse, sanseligheden i tingenes og menneskenes fysiske fremtoning, men også pointernes overdrevenhed kendes fra barokkens kunst.
Udstillingen vises i perioden 5. sept. – 27. dec. 2009.
KunstCentret Silkeborg Bad.
Hør indslag om udstillingen "Strange Days", sendt i Kulturnyt på P1