Skovene omkring Silkeborg kom i kronens eje ved reformationen i 1536. Herefter kom perioder med privat eje, før skovene atter blev købt tilbage af staten i 1823. I flere århundreder har det været et af Danmarks største skovområder. I skovene findes meget store og gamle bevoksninger med bøg, der ofte ligger ned til egnens mange søer, som her langs Ørnsø.

Dødt ved i den urørte skov

Skrænten har været udpeget som urørt skov siden 1994, men har formentlig ligget urørt hen langt tidligere, da de stejle skrænter er vanskelige at dyrke. Nu bliver der hverken plantet eller fældet træer, og de naturlige dynamiske processer kan forløbe frit.

Bøgetræerne er tæt ved 200 år gamle. Når træerne bliver så gamle, mister de deres forsvar over for svampe og bakterier, der angriber træet. Nogle er begyndt at forfalde; dele af træet går ud, og store grene brækker af. Det resulterer til sidst i, at hele træet dør. Når et træ vælter, bliver kun stien skåret fri og resten af træet får lov at ligge. Gamle døde træer er til stor gavn for flagermus og fugle, der kan lave redehuller, og for et væld af træboende insekter og svampe, som flytter ind i det døde ved.

Sumpskoven

Langs søen er der en bræmme af sumpskov med gammel rødel, pil og ask. Træer der står med rødderne i vand, har indrettet sig på de særlige betingelser. Gamle elletræer kan danne stylterødder, der skyder ud fra stammen og støtter træet. Når de inderste rødder rådner væk, ser det ud som om træet står på stylter. I den del af rødderne der er oven vande, siver der luft ind gennem små ventiler i barken og langt ned i rødderne under vandet. Sumpskoven er født af de talrige kildevæld i skrænten og ikke som man skulle tro, af søens vand. Det kan man se af de store mængder okker, som afsættes af kildevandet. Det er grundvand, der pibler frem, og det har en konstant temperatur på ca. 7º C. Den næringsrige fugtige jord giver en artsrig flora med bl.a. bregner, eng-kabbeleje og padderok.

Naturnær skovdrift

Alle statens skove drives efter naturnære principper, hvilket betyder, at driften bygger på at efterligne skovens egne naturlige processer. De vigtigste principper er, at skoven forynger sig selv, at der ikke bliver fældet store arealer på en gang, og at der ikke bliver anvendt pesticider. Naturnær skovdrift giver et skovbillede, hvor flere træarter i forskellige aldre står blandet, og hvor der er plads til skovens dyr og planter. Det giver en skov, der er robust over for klimaændringer, storme og angreb af skadevoldende insekter og svampe.