Ved Ørnsø findes flere steder spor efter stenalderens jægersamfund. Bopladserne ligger især på de lave terrasser omkring åens udløb fra søen, hvor der har været gode muligheder for jagt og fiskeri.

Den sandede og kalkfattige jord har bevirket, at alt organisk materiale er forsvundet, så det kun er de uforgængelige flintredskaber, der er tilbage.

Gennem årene er der opsamlet en del flintaffald på pladserne, men også egentlige flintredskaber som økser og knive. Små skrabere af flint har været brugt til forarbejdning af skind, træ og hjortetak, og små stemmejern af flint, såkaldte stikler, har været brugt til fremstilling af redskaber af ben og hjortetak. Mikrolitter og tværpile har været anvendt som spidser på jægernes pile og viser, at det især er jægere og fiskere fra Maglemosekulturen (ca. 9000 til 6400 f. Kr.) og Ertebøllekulturen (ca. 5400 til 4000 f. Kr.), der har holdt til langs Ørnsøs bredder.

Gravhøje

I skoven syd for Ørnsø ligger en enkelt gravhøj, der formodentlig er fra slutningen af stenalderen (ca. 2400-1800 f. Kr.), og længere oppe i Vesterskoven strækker en række på mere end 40 gravhøje sig gennem skoven.

I skovbunden viser udstrakte spor efter jernalderens agersystemer, at store dele af arealerne, der i dag er dækket af skov, tidligere har været opdyrket.